Mor har HIV

Mor
26 år

Fik diagnosen i 2019

I midten står jeg selv i en blomstret kjole som symboliserer min meget feministiske side. I min mave ligger mit ufødte barn, da jeg blev diagnostiseret med HIV imens jeg var gravid. Der er tårer under mit venstre øje, da det var en tid som kostede mange tårer. Jeg er som person en, som går meget op i mit udseende og bruger mit udseende som et skjold for mit indre.

På min venstre side har jeg en solsikke med glimmer i midten. Solsikken er en meget majestætisk blomst og med dens meget skinnende gule farve, kan man ikke undgå at lægge mærke til den. Det er en robust blomst, som kan modstå vind og vejr. Jeg er ligesom solsikken. Jeg ved, at jeg er kommet igennem den livskrise, man gennemgår, når man får HIV, udelukkende pga min stærke psyke. Jeg er robust og har en indre power, som ikke er nem at slå ihjel.

Over solsikken står der en tekst, der omhandler den relation, hvor den ene partner er HIV negativ og den anden er positiv. Jeg havde været sammen med min kæreste i 3 år da jeg blev testet positiv. Hospitalet mente, at det var helt sikkert, at min kæreste var positiv da jeg sikkert havde fået det af ham. Men han var negativ, og vi skulle sammen have et HIV negativ barn, hvilket de to hjerter symboliserer. Det sorte hjerte er mit hjerte, som blev sort under min graviditet, da jeg fik en graviditets-depression af at gennemgå en livskrise samtidig med, at jeg skulle forberede mig på at skulle være mor. Det lille hvide hjerte er min datters. Det hvide symboliserer renlighed, uskyld og lyset, der bryder mørket. Selv om hun lå i min medicinerede, syge og deprimerede krop, så lå hun i sin egen æggeskal og var så fin. Hun var min redning og mit lys, der brændte i mig. 

De knuste hjerter symboliserer min familie og nærmeste. At skulle fortælle det til sin familie er hjerteskærende. Jeg følte, at jeg knuste deres hjerter, fordi de blev så kede af det. Det var hårdt også at skulle være der og trøste sine nærmeste, når man selv går rundt med et knust hjerte. 

Over hjerterne er der et hospital. Min oplevelse med sundhedsvæsnet har efterladt dybe ar på min sjæl. Som heteroseksuel kvinde oplevede jeg, at fagpersoner var overraskede eller lettere forargede over, at “sådan en som mig” kunne få HIV. Det værste var frygten for mig.

Da jeg havde født, var der en sygeplejerske, som var bange får at sy mig og udtrykte det overfor mig og skældte mig ud. Disse oplevelser oplevede jeg gang på gang. Pga min graviditet og efter fødselsforløb med barn fra HIV smittet mor, var det som om, at hospitalet blev mit andet hjem. Men det var ikke et rart eller trygt hjem. Efter at jeg fysisk var kommet på benene igen, skrev jeg en lang klage til hospitalet som resulterede i flere fyringer på forskellige afdelinger og en fysisk undskyldning.

Det var rart at kunne stå op for sig selv.

Over hospitalet er der en sort tankebobbel, som symboliserer de mørke tanker man får, når man får overleveret nyheden. Jeg kunne ikke gå forbi et spejl i starten, fordi jeg var sikker på at der stod HIV i panden på mig.

Solen betyder, at der er lys for enden af tunnellen. De mørke tanker forsvinder ikke helt, men de bliver mindre vigtige. Jeg kan huske, at alle fortalte mig “det bliver bedre med tiden” og selv om jeg ikke kunne se det i øjeblikket, kan jeg idag godt se,

at jeg har et bedre HIV liv end for 1, 2 og 3 år siden.

Under solen står der tre personer med knuste hjerter, som holder i hånden ved siden af Aids fondets sløjfe. Det er min madklub inde fra Aids Fondet. Selv om jeg via min solsikke mente, at det var min egen psyke, som hjalp mig igennem forløbet, så ville jeg aldrig havde klaret det uden mine HIV venner. Det er gået op for mig, at jeg ikke kan klare det alene, men at jeg har brug for andre allierede. De knuste hjerter symboliserer, at vi er sammen om sorgen og tager hinanden i hånden, når livet er svært. Vi er her for hinanden og støtter hinanden i ting, som kun vi forstår. HIV har givet mig venner for livet, som jeg er taknemmelig for.

Under madklubben sidder min datter og jeg. Jeg skal en dag fortælle hende om min historie, som også er hendes historie. Hun er født af mor med HIV, og det skal hun vide. Hvordan jeg skal fortælle hende det, det ved jeg ikke endnu…

Til slut: Jeg har prøvet at fokusere på, at der ikke skulle være en positiv og en negativ side. Min fremtids side er simpel, da jeg gerne vil have, at HIV ikke skal fylde så meget for mig i min fremtid. Jeg er mig og HIV er en lille del af, hvem jeg er.