Stigma

Stigma

Robert Hasse Nielsen
56 ½ år

En gang i slutfirserne

Se interview med kunstneren

Til venstre har jeg lavet en begravelse som symboliserer alle dem, jeg kender, som er døde eller har dræbt sig selv på grund af stoffer eller sygdom.
Øverst til venstre har jeg tegnet den læge, som i 80èrne gav mig diagnosen i min fængselscelle på Vestre. En diagnose, der dengang var en dødsdom.
Jeg sidder i en celle på Vestre. Rutinemæssig har jeg fået taget en blodprøve til kontrol, og jeg har bedt om et svar på prøven. Lægen kommer ind og spørger, hvorfor jeg vil vide, om jeg er hivsmittet. Jeg undrer mig over, hvorfor han spørger om det, og i det øjeblik VED jeg, at jeg er smittet, hvilket han bekræfter og går igen. Da vidste jeg, at jeg skulle dø af Aids i min celle.
Kanylerne symboliserer, at det var dem, der styrede hele mit liv dengang.
Brækjernet og dollar tegnene symboliserer, at jeg blev trukket ned i sumpen af stoffer og kriminalitet, for jeg skulle bruge penge konstant.
Fremtiden:
Jeg er på vej på cykel op ad Alp d `huez på vej mod toppen, hvor jeg sidder og skuer ud over mit fantastiske liv, som jeg lever fra dag til dag på grund af min stigmatisering.
Hånden symboliserer, at jeg fandt lyset og Gud fandt mig. Jeg studerede Bibelen hos Jehovas Vidner, men det lykkedes mig aldrig at blive religiøs i klassisk forstand. I dag har jeg en buddhistisk tilgang til det religiøse.
Jeg er stadig troende, men på mine egne præmisser.

Jeg stresser ud over, at det, jeg maler på lærredet ikke ligner skitserne.
Det kunne være spændende at lave det i akvarel.

Nyd livet mens du har det. Det kan være ovre, når lægen kommer ind ad døren.

Færdigheder

Indsendt den

3. januar 2018

hjemmeside af media-now.dk