Anders (han/ham)
27 år
Fik konstateret hiv i 2018
Mit værk er et udtryk for en transition fra afmagt og håbløshed til empowerment og handlekraft, hvilket toningen i min hud viser – som toner lysere op fra venstre mod højre. På venstre side er der et vinglas som flyder over – et symbol på de overvældende følelser, der knyttede sig til tiden, hvor jeg fik min hiv-diagnose. Vinglasset og højtaleren symboliserer på en og samme tid kosmos og kaos. En kontrol, der erstattedes af ukontrol i takt med mit stigende forbrug af alkohol og stoffer, som førte til uhæmmet, ukritisk og ubeskyttet sex. Og heraf kom min hiv-diagnose. Et ukontrolleret kaos blev hurtigt vendt til en større refleksiv proces om, hvem jeg egentlig var, og hvad jeg i virkeligheden fortjente i livet. Den røde farve symboliserer den rus, jeg søgte, weekend efter weekend, men den symboliserer også mit hiv-inficerede blod, der føltes så synligt for andre, men egentlig kun var blottet for mig.
Strømningen af den røde farve flyder fra venstre mod højre, som den proces jeg gennemgik med negative og destruktive tanker til en tilstand og følelse af, at jeg ikke ville være min diagnose foruden. Deraf gøder den røde strømning blomsterne, som stædigt baner vej for min fremtid og vokser op og bliver større og stærkere. Den forsatte røde farve på højre side understreger en bevidsthed om, at livet til tider gør ondt, og selv om jeg til tider træder på min blomstring af livskvalitet, så insisterer de på at være. Som en evig påmindelse om, at der vil være nedgange, men også fremgange. Flasken på højre side er i øvrigt også en påmindelse om, at jeg selv har magten ved egen hånd til at definere mine livsmål. At jeg selv kan være en aktiv medspiller på min indre rejse. Både en rejse som globussen indikerer, men også hvordan min diagnose har formet og gjort mig bevidst om valg af uddannelsemæssige retninger. Jeg læser Uddannelsesantropologi og globalisering, og har med afsæt i min diagnose fået vækket en interesse for at styrke og fremme skabelsen for trygge rum til minoriserede personer i fremtiden – globalt og lokalt.
Globussen er også en diskokugle, da jeg aktivt tager del i et tryggere undergrundsnatteliv, der repræsenteres af netop minoriserede personer i samfundet, og hvor vi for engangs skyld kan føle os sikre og hjemme – til trods for vores ‘’afvigende’’ kønsidentitet, udtryk eller seksualitet. Og som jeg forsat har i sinde at dyrke, heraf titlen: “Ich mag Tanzen”. Mine fødder er dækket af baggrundsfarverne, som også får lov at stå i forgrunden. For under overfladen ved mine fødder er der skrevet hiv. Men det udviskes stille af farven, idet det fylder mindre for mig. Men som stadig til tider får lov til at stå i forgrunden. Men stærkere og mere positivt end noglesinde før.
Seneste kommentarer