2 af mine livstider

2 af mine livstider

Anne
56 år
Smittet i 1984

Med hensyn til at sige ja til projektet havde jeg mine tvivl om hvad jeg kunne mappe om. HIV fylder egentlig ikke så meget i min hverdag nu, men selvfølgelig ville mit liv have formet sig fuldstændig anderledes uden. Jeg kunne f.eks. have været gift, have fået børn, haft en karriere….

Men det er jo gætværk!

Under arbejdet med billedet prøvede jeg at finde frem til noget meget tydeligt, og måske er det blevet for simplificeret.

Det var vigtigt for mig at formidle, at det var frygteligt at blive reduceret til en krop, der var smittet, i stedet for at være et helt menneske.

Det var også forfærdeligt at få at vide af læger og alle andre, at DU SKAL SNART DØ!!!, og nærmest få skældud, hvis man tillod sig at tvivle på det.

Det tillod jeg mig. Det syntes jeg ikke, de skulle bestemme; eller kunne vide.

Kombinationsmedicinen reddede mit liv på målstregen, og det er jeg meget taknemmelig over.

Færdigheder

Indsendt den

21. august 2016

hjemmeside af media-now.dk