T
44 år
Smittet i 1989
En så stor del af ens liv er vigtigt at dele og bevidstgøre i et forum med andre i samme situation.
Billedet beskriver et tidsforløb med indtryk fra tiden der gik med HIV.
Det har været nogle år præget af sygdom, ny medicin – i starten meget forsøgsmedicin, men også tabte drømme og karrieremuligheder undervejs.
Det har også været år, hvor man mødte nye mennesker i samme situation på tværs af samfundsskel –
hvilket har været en uforglemmelig livserfaring og masser af delt kærlighed og menneskelig varme.
Men udadtil har det også været svært at formidle sin egen situation til sine omgivelser.
Billedet som er et Bodymap forsøger at beskrive den indre følelse i ens egen krop, som HIV og AIDS har medført.
Det er min opfattelse at de fleste mennesker synes, at det er svært at lytte til al den elendighed og helst vil fokuserer på alt det positive.
Især nu med “den nye medicin”.
Men har man været med i de værste år af epidemien, er der uvilkårligt nogle ar både på krop og sjæl.
I billedet er det beskrevet i den ensomme splittede person, der trods alt ikke har mistet håbet helt og sidder mere fast i sit udtryk og måske mere målrettet kigger ind i det grønne, der symboliserer håbet.
Under sorgarbejde lærer man at fokusere på de vigtige ting i livet.
Det gør, at man nu analyserer mere i sine omgivelser – det gør måske også at man bagefter synes, at miljøkampen er vigtigere end firhjulstrækkere.
Og at samfundsidealerne udvikler sig mere og mere i en egoistisk retning.
Billedet indeholder en iboende dobbelthed i sine symboler – eller også er det bare facts.
Seneste kommentarer