Klaus Hansen
60 år
Årstallet hvor du blev konstateret smittet.1989
I mine første overvejeler tænkte jeg, at det var længe siden jeg havde været i en hiv sammenhæng – og syntes det var på tide at jeg foretog en slags status over hvor jeg var i livet som hiv smittet.
Jeg har tidligere været hiv aktivist i forskellige sammenhæng. Positivgruppen og Hiv-danmark. Desuden også frivilig rådgiver på Aids-linien, hvor jeg var med helt fra opstarten af telefonrådgivingen og de følgende 10 år.
Da Jens Peder foreslog mig at deltage, sammen med en hiv gruppe fra Noahs Ark ,Malmø, kunne jeg blot sige ja – det lød godt at skulle mødes med svenske hiv smittede. Eftersom jeg ikke længere har været aktiv i hiv miljøet i mange år, var body mapping en ny og anderledes måde at skulle forholde mig til mit liv med hiv.
Det lød interessant at jeg selv skulle sætte et aftryk for omverdenen. Det blev ligesom de levende hiv smittedes udtryk og ”statement”. – nu da vi lever længere med den effektive antivirale behandling og ikke længere er at finde i Navneprojektets arkiver.
Allerførst ville jeg gerne synliggøre bevægelse, at være på vej i en tid, fremtid – som bærer et andet håb.
Min fortid bære præg af alt for mange dødsfald og begravelser. Derfor måtte der være mange kors på min vej bagud i fortiden.
Aids-lininen var mit udgangspunkt – hørende til en fortid hvor meget at min hiv-dannelse tog sit udgangspunkt. Jeg var både rådgiver og selv i grupper som hiv-smittet i positivgruppens regi og dermed har denne del en særlig aura – glød omkring sig. Samværet med andre – hvor hiv samtalen og samværet var et sted jeg kunne finde balancen og fodfæstet igen – når der var ”storm og uvejr på de indre såvel som ydre kanaler.”
Buddha er med som symbolet på at jeg værdsætter roen og den indre balance mere og mere.
Pensler i den ene hånd – fordi det keative element, det være sig alt indenfor kunst; billed, skulptur, installation, opera , teater , film og litteratur. Alt dette som rummes i kunsten, er dér hvor der til stadighed spørges ind til menneskets eksistens og dermed mening med livet. Her henter jeg selv energien når daligdagen bliver for triviel og slidsom.
En vægt med tunge skiver i den fortidige hånd som symbol på al de tunge gods af tanker, følelser og smerte som blev båret i mange år og som altid vil være en del af min bagage.
Bjerge og høje tinder – for rejser og udsyn er med til at berige mit liv og skabe en stadig forundring som er livgivende. Jeg har stadig en drøm om at være istand til at tage en ny rejse til Tibet til Mount Kailash ( med en gammel ven ) og opleve de mange slags troende som vil være at finde på en sådan kultur tur.
Selv at jeg den evige tvivler og den tro som var min følgesvend i mange år – forsvandt med de sidste døde jeg fulgte på vejen. Men nysgerrig er jeg stadig på hvad der forbinder os med livet – om det så er – kunst , tro eller tvivl.
Til slut – blot kan det anbefales at tage en tur med på bodymappen – en status, en collage over dine tanker og liv med hiv. Alle har vi jo en histore at fortælle og hvorfor ikke gøre det selv, mens vi endnu lever.
Tak til Jens Peder, Lena og alle fra Noas Ark – dejligt livsbekræftende.
Seneste kommentarer