Tony Bjarkholm
37 år
Konstateret hiv-positiv 2004
Jeg havde ikke de store betænkeligheder, da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i Bodymapping 09. Det var en spændende tanke at skabe en ny form for mindetæpper, hvor fokus ikke er at mindes et afsluttet liv, men i stedet at skildre hvilke tanker, følelser og billeder, der opstår indeni, når man pludselig rammes af en kronisk sygdom, og mentalt og fysisk må omstille sig for at lære at leve igen på ny.
Det var en vanskelig, tankevækkende og skræmmende proces, at dykke ned i den sindstilstand, som opstod, da jeg blev hiv-smittet. Samtidig var det utroligt livsbekræftende, helende og glædeligt at medvirke i projektet. Jeg arbejdede med ligestillede, som forstod min situation, og som med deres åbenhed, inspiration og mod skabte et frirum til at turde foretage rejsen fra fortidig, afgrundsdyb angst og håbløshed, henover nutidig refleksion og klarhed, og videre mod fremtidige drømme, ønsker og håb om, hvordan livet vil forme sig.
Rejsen er uafsluttet. Bodymapping er uafsluttet. Jeg er livet og jeg er døden. Begge dele er i os alle. Begge dele er til tider uforståelige.
Begge dele rummer uanede kræfter, som kan give styrke til kærlighed, glæde, latter og leg, om du så er lys eller mørk, ung eller gammel, syg eller rask. Jeg har indløst billet til rejsen. Den går ikke retur. Her – tag min hånd. Jeg vil gerne have dig med.
Tak til Jo og Jens Peder for, at I gjorde det muligt for mig at deltage i Bodymapping 09. Tak for den glæde, entusiasme og støtte, som ikke bare I, men også de øvrige deltagere i projektet udviste, og som I delte med mig.
Seneste kommentarer